Jagtvåben udgør langt størsteparten af vores arbejdsområde, og vi tilbyder stort set alle former for service på hagl/kugle-våben. Langt de fleste jægere får ikke efterset og serviceret deres våben før det er gået galt, og mange våben bliver kasseret som følge af slidtage grundet rust/snavs og ikke af brug. Vi anbefaler at våben der bliver brugt jævnligt, efterses 1 gang årligt. Når det ha ndler om tilpasning,ombygning og optimering af jagtvåben, kan vi kun anbefale at få en snak med en faguddannet bøssemager, da langt størsteparten af gør-det-selv projekterne med tiden alligevel ender på et kvalificeret værksted. På det tidspunkt hvor kundens ”grovsmed/våbenekspert-ven” har rådgivet og hamret, er det som regel et uoverskueligt projekt at rette eventuelle fejl. Desuden er skydevåben komplic erede mekaniske indretninger hvor det der ser ”let” ud, ofte er nøje udregnet og udført, og hvor selv det mindste forkerte filestrøg gør våbnet ubrugeligt eller farligt. Når det drejer sig om vejledning vedr. tilpasning/ombygning, kan vi kun anbefale at tale med en kompetent bøssemager, da mange af vore kunder bliver forkert rådgivet af alle mulige ”eksperter”. Dette forvirrer kunden, og skaber splid når denne konfronteres med fakta. Hver kunde og hvert behov er unikt og skal behandles som sådan! Der findes næsten ikke en rigtig riffel, kikkert, aftræk, montage, skæfte, bagkappe, teknisk løsning, osv osv, der kan dække alle/alles behov. Der er ikke mange der kan give en eksakt teknisk forklaring på ting som: fritlægning af riffelpiber, epoxybedding af låsestol, 11´kroning af mundinger osv osv, samt de eventuelle fordele eller ulemper af disse operationer på et givet våben. Tal med os inden disse beslutninger bliver truffet, da vi gerne sælger hvad kunden ønsker, men meget hellere det kunden har behov for.
Vi følger løbende med i udviklingen og lanceringen ef de nyeste produkter indenfor ekstra/tunings-udstyr til jagtvåben, og afprøver som jægere og skytter, selv de nyeste produkter for at finde ud af hvad der dur. Inden for jagtvåben er der primært på riffelsiden de seneste år sket en udvikling mod mere moderne/anderledes konstruktioner. Det er typisk de nye og yngre jægere der tager imod denne udvikling med eks.vis fiberskæfter og systemer i rustfast stål. Men også de mere traditionelle udsende våben, bygget med moderne metoder, vinder frem. Der er noget for enhver smag og pengepung, og vi vil gøre vores ypperste for at rådgive korrekt om alle disse produkter og tilbehør. Har du brug for en teknisk snak, så er du selvfølgelig meget velkommen til at ringe eller maile til os. | | Galleri over jagtvåben der på den ene eller anden måde adskiller sig fra mængden. Der vil løbende blive lagt flere billeder af vores værkstedsprojekter... | | |
|